Om MakerFest
MakerFest er en ‘show and make’-begivenhed inden for teknologi, innovation, kreativitet og design. Formålet er at styrke skaberkulturen i Midt- og Vestjylland og vække interesse blandt unge, erhvervsdrivende, fagpersoner og den helt almindelige nysgerrige borger. Det er gratis for publikum at deltage, men tilmelding for skoler/ungdomsuddannelser er nødvendig.
MakerFest finder sted den 9.-10. september 2026 i skoven ved AU Herning samt i flere labs på campus. Standene og aktiviteterne er repræsenteret af enkeltpersoner, virksomheder og institutioner, der alle brænder for at skabe noget og inspirere andre. Har du lyst til at være udstiller i 2026, eller kender du nogen, der kunne være interesseret, så læs mere her.
Begivenheden er arrangeret af AU Herning, VIA University College og Erhvervsakademi MidtVest.
På MakerFest 2025 kunne besøgende bl.a.:
- blive klogere på vores drikkevand
- lave kreative designs til tryk på muleposer og tøj
- lave lækre alkoholfrie cocktails
- lave smukke bæredygtige smykker
- opleve frisørfagets magi
- programmere små industrirobotter
- prøve ishockeytræning med VR og AR
- skyde garn med en tuftepistol
- være med til at designe en produktionslinje.
Ordet ’maker’ bruges om folk, der skaber. Adam Savage har fint beskrevet, hvad en maker er:
Humans do two things that make us unique from all other animals; we use tools and we tell stories. And when you make something, you’re doing both at once.